Superlativerne er regnet ned over den italienske forfatter Elena Ferrante, som bliver kaldt alt fra ‘en perle’ til ‘genial’ og herhjemme har fået mellem 5 og 6 stjerner eller hjerter for hver af de seneste fire bøger, hun har fået oversat til dansk.

Senest giver anmelder Sophie Engberg Sonne fuldt hus med 6 hjerter for bogen ‘Det forsvundne barn’, som netop er udkommet på dansk – i Italien udkom den for to år siden.

Men de mange kærlighedserklæringer fra anmeldere og læsere til trods er det ikke lykkedes at afsløre, hvem der gemmer sig bag navnet Elena Ferrante. Hun udgav sin første roman i 1992, ‘L’amore molesto’, hed den, og hun er – i modsætning til mange af sine kolleger – ikke stillet op til bogmesser eller fysiske interview. På nær ét, som hun gav til sine egne forlæggere, har hun kun ladet sig interviewe per mail. Som hun udtalte i forbindelse med sin debutroman: »Jeg har allerede gjort nok for denne roman: Jeg har skrevet den«.

Det har dog ikke skortet på gisninger og forsøg på at afsløre, hvem hun er. Senest har Bustle – et internetmedie »til og om kvinder, som bevæger sig lige så hurtigt fremad, som du gør«, som det omtaler sig selv som – samlet en række af de teorier, der florerer om Ferrante.

Professoren fra Pisa

Den seneste teori blev lanceret af en italiensk sprogforsker, Marco Santagata, som i avisen Corriere della Sera skriver, at han tror, Ferrante er identisk med en lærer ved Scuola Normale Superiore di Pisa, hvor Ferrantes hovedperson i de fire seneste bøger, Elena Greco, selv har studeret.

Marcella Marmo, som læreren hedder, afviser dog pure påstanden. I stedet, mener hun, bør Corriere della Sera sende hende de sidste tre bøger af serien som undskyldning. Den første har hun læst.

Mere sur over beskyldningen er hun dog ikke, end at hun selv giver nogle bud på, hvem Ferrante så kan være. Det kunne f.eks. være en studerende fra Napoli, som hun desværre ikke kan huske navnet på, men som skulle have studeret i Pisa på nogle af de tidspunkter, der refereres til i bøgerne. Marco Santagata fra Corriere della Sera har så researchet sig frem til, at Marmo formentlig mener en kvinde ved navn Maria Mercogliano. Hun har dog hidtil fået lov at være i fred for journalisternes nysgerrighed.

LÆS OGSÅMystisk forfatter får seks hjerter for sin mafia-fortælling

Men, siger Marcella Marmo, det kan også være den italienske forfatter og litteraturanmelder Silvio Perrella – altså en mand! – der har skrevet bøgerne under pseudonymet Elena Ferrante. Han har dog indtil videre ikke svaret Marmo.

Den engelske oversætter

Så er der dem, der mener, at Elena Ferrante slet og ret er lig med bøgernes engelske oversætter, redaktør på The New Yorker Ann Goldstein – og det er sågar en af hendes egne venner, der peger på hende, kunne man læse i en artikel i The Atlantic sidste år.

Men nej, også Ann Goldstein må skuffe: Hun er ikke Ferrante; faktisk ved hun heller ikke, hvem forfatteren er, og selv om hun har oversat hendes bøger, har hun ikke været i direkte kontakt med Ferrante. Når hun har haft spørgsmål til teksterne, er al korrespondance foregået med Ferrantes forlæggere som mellemmænd. Men det er nu ikke så besynderligt, mener Goldstein, som både har oversat tekster af døde forfattere og af forfattere, der overhovedet ikke har blandet sig i oversættelserne.

Det er til gengæld besynderligt, at der er kommet så meget fokus på netop Ferrantes hemmelige identitet, synes hun. »Det er lidt mærkeligt«, siger hun til The Atlantic og korrigerer straks sig selv: »Det er meget mærkeligt«.

Nej, nej og atter nej

Femte teori, skriver Bustle, går på, at det skulle være den italienske forfatter Domenico Starnone – endnu en mand! – som har vundet flere priser. Den teori har faktisk floreret blandt italienske forlæggere i årevis. Han afviser dog. Og nej, det er heller ikke hans hustru, Anita Raja, der gemmer sig bag navnet Ferrante, som en sjette teori vil mene. Raja er ellers konsulent for Ferrantes italienske forlægger, men både Raja, hendes mand og forlæggeren nægter, at det skulle være hende.

Og så er der alle de andre teorier: Er det din nabo, bageren på hjørnet, kioskmanden – eller, som en skribent ved bladet n+1 Magazine, Dayna Tortorici, har fundet på: en masse fiktive navne som f.eks. Lidia Neri, Pia Ciccione, Francesca Pelligrina, Domenica Augello? Næppe heller. Der er endda oprettet et hashtag på Twitter, #IAmElenaFerrante, hvor hvem som helst kan byde ind på identiteten.

Faktum er, at Elena Ferrante stadig holder sig godt skjult i anonymitetens skygger. Til gengæld kan hun – eller han – glæde sig over bøgernes succes og formentlig grine hele vejen hen til banken. Måske ved hendes bankmand, hvem hun er?